Antimobbe handleplan for Tylstrup Landsbyordning

Tylstrup Landsbyordning har indarbejdet det pædagogiske grundlag PALS i alle handleplaner og strategier for arbejdet med børnene. Derfor findes der ved siden af denne antimobbehandleplan en handleplan for opretholdelse af et psykisk sundt arbejdsmiljø for eleverne på Tylstrup skole. Heri er målet, at alle elever føler sig anerkendt og respekteret af andre elever og deres forældre samt af de ansatte på skolen.

Fokusområdet for denne plan er derfor indsatsen imod mobning mellem elever og digital mobning samt forældrenes rolle og handlemuligheder, hvis de oplever, at deres barn eller andres børn mobbes.

I arbejdet med at alle børn trives og får mod på at begå sig i verden er forebyggende og indgribende tiltag i forhold til analog og digital mobning væsentlige

Definition på mobning ifølge DCUM:

Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde. Man gør sig til herre og dommer over en anden person, som man forsøger at skade. Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved:

• at latterliggøre, blandt andet at bruge nedladende øgenavne
• at udstille en anden negativt, for eksempel at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden
• at sprede skadelige rygter
• flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
• bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig bort
• at true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
• at tage eller ødelægge den andens ting
• at slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil

Mobning er således et kompliceret fænomen, og det handler om mere end blot mobbeoffer og mobbeudøver. Tylstrup Landsbyordning ser med stor alvor på mobning, og der gøres flere konkrete tiltag for at forebygge, opspore og standse mobning. Vi har en grundholdning om, at alle individer har ret til at definere egne grænser ifht. drilleri og mobning.

8 tegn på mobning

Mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning. Vi (DUCM)har opstillet otte punkter, som hver især præsenterer nogle væsentlige karakteristika ved mobning. Listen kan derfor ses som 8 tegn på mobning:

1. Når drilleri ikke længere er for sjov
2. Når konflikter ikke længere kan løses
3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
4. Når fællesskaberne er præget af utryghed
5. Når fællesskabet har lav tolerancetærskel
6. Når fællesskabet mangler empati
7. Når fællesskabet er præget af magtubalance
8. Når fællesskabet er præget af ensomhed

Konkrete forebyggende handlinger:

På Tylstrup skole, arbejdes der på alle klassetrin arbejdes løbende med.

• Klassetrivsel ud fra alderssvarende materialer.
• Alle pædagogiske medarbejdere skal have sær fokus på den faglige, personlige og sociale udvikling for alle elever.
• Teamene har et fælles ansvar sammen med forældrene for, at alle børn og unge trives i skolen.
• Afdækning af klassekultur ved brug af meningsdannende drøftelser.
• Skolens PALS-regler, som bygger på gensidig respekt og ansvar, ros og anerkendelse. Herunder undervises der i sociale færdigheder på både individ og gruppeplan.
• Undervisning i etik og moral i brug af digitale midler.
• Venskabsklasser.
• Afdækning af elevernes sociale færdigheder og trivsel i praksis (Et PALS redskab).
• Trivselsdage.
• Trivselsmålinger med efterfølgende udarbejdelse af handleplaner.
• Ad hoc kurser og individuelle- eller gruppesamtaler med trivselsperson.
• Mobbeproblematikker og trivselsproblemer tages op i Trivselsforum.
• Mulighed for samtaler og/eller undersøgelser ved sundhedsplejersken. 
• Elevsamtaler med fokus på såvel faglig, personlig som social trivsel. 
• Tre gange årligt afholdes læringssamtaler mellem ledelse og team, hvor der er særlig fokus på elevernes faglige, personlige og sociale trivsel.
• Skolens Pædagogiske LæringsCenter har et team bestående af forskellige vejledere, som løbende har fokus på at alle børn oplever, at de deltager i faglige og sociale fællesskaber, hvor igennem der opnås en positiv udvikling fagligt, socialt og personligt.
• Skolens Trivselsperson deltager i første forældremøde i børnehaveklassen.

Gennem alle disse foranstaltninger arbejder Landbyordningens samlede personale på at forebygge mistrivsel og mobning ved eleverne.

Forebyggende og indgribende tiltag:

Hvis en elev, forælder eller medarbejder oplever, at et barn, en gruppe eller en klasse mistrives skal der handles, uanset om der er tale om mobning eller mistanke om mobning.

Hvad gør forældrene ved bekymring om mistrivsel eller mobning (både analog og digital):  

• Kontakt skolen hurtigst muligt. Som udgangspunkt opfordre vi til af forældrene kontakter elevens kontaktperson eller en anden af elevens voksne i skolen, alternativt kan man kontakte lederen af afdelingen eller skolelederen (kontaktoplysninger kan findes på skolens hjemmeside). Da dette er en følsom problemstilling bør denne kontakt altid foregår telefonisk. Hvis forælderen ikke kan komme i kontakt via telefonen, skriv da en besked i Intra, hvor du beder om at blive kontaktet hurtigst muligt.

Trivselsrådets rolle og ansvar:

På alle klassetrin pointeres det, at forældrene har en afgørende rolle for deres barn og dennes klassetrivsel. Der arbejdes således med “den gode klasse” på alle klassetrin, ligesom forældrene opfordres til at kommunikere med hinanden og planlægge sociale arrangementer på alle klassetrin. Klassens trivselsråd (forældreråd) har således en stor rolle i at pleje og opbygge et fællesskab med plads til alle. Vi opfordrer til, at trivselsrådet arbejder på at:

• Sætte klassens trivsel på dagsordenen til hvert møde, husk også at drøfte den digitale trivsel.
• Ryst forældre og børn sammen. Det kan være gennem arrangementer som f eks rundbold, skøjtetur, holdaktiviteter, skattejagt eller orienteringsløb.
• Støt børnene i at være sammen på kryds og tværs. Det kan være ved at oprette legegrupper, spisegrupper eller noget helt tredje. Gør jer umage med at få så mange børn med som muligt.
• Byd velkommen til nye elever og forældre i klassen og sig ordentligt farvel til dem, der flytter.
• Undgå at håndtere konflikter mellem børn og forældre på Forældreintra. Ofte løses konflikter bedst ved direkte dialog. Husk på, at der er flere sandheder i en konflikt, og at børn kan have oplevet situationer forskelligt.

Hvad gør medarbejderne hvis de selv har en bekymring om mistrivsel eller mobning eller hvis de bliver kontaktet af en elev eller forælder (både analog og digital): 

• Medarbejderen drøfter bekymringen med sit team. Afhængig af alvorligheden i bekymringen vurderes og besluttes det fortsatte forløb. 
• Hvis alvorligheden er stor kontaktes nærmeste leder og der udarbejdes en handleplan med involvering af relevante medarbejdere og vejledere fra skolen. De involverede elevers forældre kontaktes.

Hvad gør eleven ved bekymring om mistrivsel eller mobning (både analog og digital):

• Fortæl dine forældre om hvordan du har det eller om din bekymring for en anden elev, sådan at I sammen kan kontakte skolen. Herefter handles som beskrevet under forældre og medarbejdere. 
• Fortæl det til en voksen på skolen, det kan være din kontaktperson, en anden af dine undervisere, skolens inklusionsvejler eller skolesocialrådgiver. Fortæl dem om hvordan du har det eller om din bekymring for en anden elev. Herefter handles som beskrevet under medarbejdere.

Kommunikation omkring eventuel mistrivsel og mobning:

Med forebyggelse kommer man længst, og Tylstrup skole og Landsbyordning opfordrer alle til at have en løbende dialog med barnets tilknyttede voksne og her orienterer om, hvis barnet giver ud Tylstrup skole og landsbyordning arbejder ud fra, at intet er for småt til at blive taget alvorligt og henviser til, at der tages kontakt med barnets nærmeste voksne, hvis der opleves behov tryk for mistrivsel.

Fælles ansvar om elevernes trivsel

Alle voksne, forældre, lærere, pædagoger og ledere er forpligtet til at reagere, hvis et barn ikke trives. Uanset om der er tale om mobning eller ej. Det er afgørende for børn og unges trivsel, at deres oplevelser og følelser anerkendes, og at der arbejdes målrettet med at bekæmpe eventuel mistrivsel.

Folketinget har med ikrafttrædelse 1. august 2017 skærpet kravene til antimobbestrategi på skolerne. Opleves dette ikke tilstrækkeligt er der mulighed for at klage dels til Kommunalbestyrelsen og dels til en statslig klageinstans under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).