Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for inklusion

Det overordnede mål er at sikre alle børn mulighed for at indgå i et anerkendende og udviklende fællesskab med udgangspunkt i skolens værdier.

Målet er:

  • Alle elever har mulighed for at deltage aktivt i undervisningen.
  • Alle elever trives og føler sig som en vigtig del af fællesskabet.
  • Alle elever – uanset forudsætninger- udfordres fagligt og bliver så dygtige, som de kan.


Tylstrup skole:

  • møder alle børn og forældre med åbent sind og kommunikerer om og med dem på en positiv og konstruktiv måde.
  • tilstræber at inddrage eleverne så meget som muligt i det inkluderende arbejde på skolen i børnehaven, i Dus og i klasserne.
  • tilstræber at personalet, forældre og børn er tydeligt informeret om skolens værdigrundlag og ordensregler.
  • tilstræber at informere tydeligt om skolens anti mobbestrategi til børn, forældre og personale og gribe hurtigt og konstruktivt ind, hvis der finder mobning sted.
  • tage initiativ til at klasserne arbejder med Inkluderende Fællesskaber for alle.
  • tilstræber at undervisningen varetages af kompetent personale med en stor viden om inklusionsarbejde.
  • tilstræber en undervisning som er varieret og tilgodeser børn med forskellige behov og anerkender forskellighed som en værdi for klassens fællesskab.
  • tilstræber at det pædagogiske personale har adgang til støtte og vejledning fra personer med specialviden
  • tilstræber at alle forældre er tydeligt informeret om, hvem de skal kontakte med spørgsmål, bekymringer eller ønsker – og hvordan dette skal gøres.
  • tilstræbe at forældre til børn med særlige behov vejledes eller henvises til vejledning om støtte til deres barns skolegang.
  • tilstræbe at forældre med børn med særlige behov vejledes og henvises til vejledning om støtte til deres børns skolegang
  • tilstræbe at inddrage forældre til børn med særlige behov som en ressource for deres barns skolegang, bland andet gennem inddragelse af deres viden om barnet.
  • tager ansvar for, at alle børn har praktisk mulighed for at deltage i klasse- og- skoleaktiviteter, der er med til at bygge fællesskabet op.

 

Forældrene til børn på Tylstrup skole:

  • sætter sig ind i og bakker op om skolens værdigrundlag, ordensregler og anti mobbestrategi og støtter der børn i at gøre det samme.
  • taler anerkendende og konstruktivt om skolens personale, børn og andre forældre i deres børns påhør. I tilfælde at problemer eller bekymringer – for eksempel i forhold til kommunikation kommunikerer forældrene med klasselærer, team, andre involverede lærere eller pædagoger eller skolens leder i denne rækkefølge.
  • tilstræber at kommunikerer åbent og konstruktivt med de andre forældre, så der skabes et miljø, hvor det er muligt at fortælle om sit eget barns problemer eller sine bekymringer vedrørende andre elever i klassen.
  • bidrager til at rygter om andre forældre, børn eller personale ikke viderebringes.
  • støtter skolens fællesskab ved som hovedregel at deltage i fællesarrangementer sammen med deres børn.
  • tager medansvar for at alle elever kan deltage i private arrangementer for klassen.

 

 

Vedtaget i Skolebestyrelsen 22.11.2019