Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for skole/hjem samarbejde

Målet med skole-hjem-samarbejdet er, at der fra elevernes skolestart etableres og gennem hele skolegangen opretholdes et tæt samarbejde mellem elever, lærere, pædagoger og forældre til gavn for elevens skolegang, både fagligt og socialt.

Skolen sikrer, at forældrene har gode muligheder for at kunne følge med i skolens liv og for at kende skolens forventninger til forældrene.

Skolen skal løbende kontakte forældrene, når der er behov for information om og/eller drøftelse af eleven eller klassen, som ikke kan vente til et forældremøde eller en skole-hjem-samtale.

Opmærksomhedspunkter i tilknytning til ovenstående princip.

Skolen tager udgangspunkt i den aktuelle elev- og forældregruppe, skolen har, og imødekommer dem på den mest hensigtsmæssige måde.

Årlige møder og samtaler understøttes af en løbende dialog.

Tydelighed i kommunikationen er afgørende for en klar forventningsafstemning mellem skole og hjem.

Vedholdenhed og løbende tilpasning af skole-hjemsamarbejdet er vigtigt.

 

 

Vedtaget i Skolebestyrelsen 05.09.2018

 

Bilag 1

Princippet udmøntes således:

Forældremøder:

Der afholdes to årlige forældremøder i alle klasser. Forældremødet efterfølges af et møde om ”Den gode klasse”.

På alle årgange tilbydes to årlige skole-hjemsamtaler.

• Samtalerne tager udgangspunkt i den individuelle elevplan.

• Eventuelle aftaler mellem skole og hjem kan tilføjes elevplanen i forbindelse med samtalen.

• Skoleårets første samtale afholdes inden 1. december.

• Skoleårets anden samtale afholdes inden 1. maj.

• På 0. årgang deltager børnehaveklasselederen(læringsansvarlig) og den tilknyttede pædagog.

• På 1.-2. årgang deltager ved den ene samtale dansklæreren(læringsansvarlig) og den tilknyttede pædagog, og ved anden samtale dansklæreren, matematiklæreren og den tilknyttede pædagog.

• På 3.-6. årgang deltager ved den ene samtale dansklæreren(læringsansvarlig) og matematiklæreren, og ved den anden samtale dansklæreren(læringsansvarlig) og engelsklæreren. Den tilknyttede pædagog kan deltage.

 

Forældre er velkommen til at deltage i undervisningen efter forudgående aftale med lærer/pædagog.